Erhvervsleasing
Erhvervsleasing er et let og sikkert valg, når din virksomhed skal være godt kørende.
Erhvervsleasing gennem AL Finans giver din virksomhed nye firmabiler og budgetsikkerhed. Samtidig frigiver leasing likviditet, som kan bruges til vækst i virksomheden og øget fokus på kerneforretningen.
Fordele ved erhvervsleasing:
- Det er muligt at vælge 0% i udbetaling
- Forbedret likviditet, da I ikke har kapital bundet i bilen
- Ydelsen og en del af momsen kan trækkes fra
- Du kan vælge imellem finansiel og operationel leasing, alt efter dit behov
Læs mere om erhvervsleasing hos AL Finans
Leasingtyper:
Du kan vælge mellem to typer af leasing, afhængig af hvor høj økonomisk risiko du selv ønsker at tage
Finansiel leasing
En finansiel leasingaftale giver dig og din virksomhed brugsretten til firmabilen i leasingperioden for en løbende månedlig ydelse. Du får ansvaret for drift og vedligeholdelse af bilen, og du kan selv vælge, om du vil tilkøbe en serviceaftale til leasingaftalen. Når leasingperioden slutter, er det dig, der står for at anvise en køber til bilen til den pris, vi har aftalt ved periodens start.
Operationel leasing
Vælger du operationel leasing, skal du og din virksomhed bare vælge bilmærke, model og tilbehør. Så er der ny firmabil for en fast månedlig udgift, der indeholder alle omkostninger til service, vedligeholdelse og vejhjælp. Når leasingperioden slutter, skal bilen blot afleveres tilbage til os. Du behøver derfor ikke at bekymre dig om hverken salg eller risiko på restværdien.
Privatleasing
Ved en privatleasingkontrakt får man som leasingtager rådighed over den valgte bil i den pågældende periode. Typisk vil en privatleasing-kontrakt løbe over 12, 24 eller 36 måneder. Betalingen opdeles i tre elementer: Førstegangsydelsen, løbende ydelser samt en slutafregning.
Fordele ved privatleasing:
- Du skal bare bruge bilen – så klarer vi resten
- Ved salg af bilen skal du ikke tænke på værditab
- Du har ikke en stor sum penge bundet i den
- Når leasingperioden er overstået, afleverer du blot bilen og er klar til at lease en ny
Splitleasing
Splitleasing betyder, at omkostningerne på bilen bliver delt mellem din erhvervsmæssige kørsel og din private kørsel. Kører du f.eks. 80% erhvervskørsel og 20% privatkørsel, bliver 80% af alle bilens omkostninger faktureret til firmaet, mens 20% faktureres til dig privat.
Fordele ved splitleasing:
- Ingen beskatning af firmabil
- Færre udgifter for firmaet
- De kørte kilometer indberettes via pc, tablet eller en app på mobiltelefonen - præcis når det passer dig
Kig forbi - vi giver gerne en kop kaffe
Du er altid velkommen til at komme forbi vores autoværksted til en uforpligtende snak.
Har du ikke mulighed for at komme forbi, hører vi også meget gerne fra dig. Ring på telefon 66 11 95 60
Kontakt os